Resterne af nytårsdesserten holdt helt til d. 2. Jeg havde fulgt en opskrift fra the Hummingbird Bakery på en brownie med cheesecake fyld og hindbærskum. En dessert lige efter mit hovede; enkel og uprætentiøs, super fin pyntet med friske hindbær, og ikke mindst en kombination af nogle af mine yndlings dessertelementer.
Tirsdag holdt jeg nytårskur med madklubben, komplet med jomfruhummerhaler i læssevis, boblevand og selskabsleg. Vi skulle udfylde en årsopgørelse og efterfølgende gætte, hvem der havde skrevet hvilke udsagn.
Vi fik slet ikke gjort kål på hummerhalerne, så onsdag var gode venner på besøg til restegilde. Og sørme så om halerne ikke også kunne gøre glæde idag, hvor de tomme skaller blev tryllet om til den lækreste bisque efter Brødrene Prices opskrift.
Lækker salat og brushetta, andet tilbehør behøver jeg ikke til hummerhalerne.


Mmm, den kager der, hvor ser den altså god ud! God weekend :)
SvarSletDen kage ser virkelig god ud:) Hvad er bisque?
SvarSletBisque er en suppe kogt på skallerne (tilsat grøntsager, hvidvin, cognac og fond). Den sies, så skallerne sorteres fra og smages til med fløde. Så det er en suppe uden "fyld", men med en utrolig kraftig smag. Virkelig lækkert!
SvarSletNøj hvor er jeg lækkersulten nu :)
SvarSletUmm, den kager kunne godt lyde som en potentiel livret :)
SvarSletHold nu op den kage ser lækker ud!
SvarSletDen må jeg lave, når engang slipper ud af graviditetssukkersygen!!!
Hvor ser det lækkert ud det hele, Ida! Den dessert må jeg prøve af.
SvarSlet